Hvor mange penge efter skat?

Hvordan beregnes din løn efter skat?

Læs denne guide for at få et overblik over de forskellige fradrag og skatteregler i Danmark, så du bedre kan forstå, hvordan din løn efter skat beregnes.

Beregningen tager udgangspunkt i gennemsnitlige skattesatser for både Skatteministeriet og skat.dk. Under indstillinger kan du vælge din specifikke kommune.

Der tages ikke højde for alle personlige fradrag såsom håndværkerfradrag, servicefradrag eller andre individuelle forhold, da disse varierer meget fra person til person. Derfor giver beregneren et fornuftigt minimumsestimat for, hvor meget du som udgangspunkt bør få udbetalt. Du kan under indstillinger medregne kørselsfradag og rentefradag.

Hvis du har aktie- eller renteindtægter, eller andre former for ekstra indkomst, kan din reelle udbetaling være lavere, da beregneren kun tager højde for almindelig lønindkomst.

Satser brugt i beregningen

Få styr på din løn – hvor mange penge får du udbetalt efter skat?

Mange danskere stiller sig selv spørgsmålet: "Hvor meget får jeg udbetalt efter skat?".

Det kan være svært at gennemskue, hvor stor en del af lønnen der ryger til skat, pension og andre fradrag.

Med vores lønberegner kan du hurtigt og nemt finde ud af, hvor mange penge du får udbetalt efter skat – uanset om du er timelønnet, månedslønnet, studerende eller selvstændig.

Vores skatteberegner tager højde for de mest almindelige fradrag og skattesatser i Danmark, så du får et realistisk bud på din nettoløn. Du indtaster blot din bruttoløn, og vi viser dig hvor meget du får udbetalt, efter at skat og andre bidrag er trukket fra.

Hvor meget får man udbetalt efter skat?

Det afhænger af mange faktorer, som fx din kommune, om du betaler kirkeskat, og om du har andre indkomster eller fradrag. Men med et enkelt klik kan du beregne din løn efter skat og få overblik over din økonomi.

Uanset om du leder efter en enkel måde at beregne løn efter skat, eller du bare er nysgerrig efter at vide, hvor mange penge du egentlig får mellem hænderne, så er du kommet til det rette sted.

Forstå bundskat, mellemskat, topskat og toptopskat

Danmarks skattesystem har flere statslige skatteniveauer, som træder i kraft ved forskellige indkomstgrænser. Disse lægges oven i kommuneskat, kirkeskat og AM-bidrag.

Bundskat

Bundskatten betales af alle skattepligtige og beregnes af den del af indkomsten, der overstiger dit personfradrag. Det er det første statslige skatteleje, der rammer din løn efter fradrag.

Mellemskat

Mellemskatten aktiveres, når din personlige indkomst overstiger mellemskattegrænsen. Skatten gælder fra 2026. Den er et ekstra lag oven på bundskatten og betales kun af den del af indkomsten, som ligger over grænsen.

Topskat

Topskatten betales af den del af indkomsten, der ligger over topskattegrænsen. Det er en forhøjet statsskat, som kun en mindre del af befolkningen betaler, og den udgør en væsentlig ekstra marginalskat for højere indkomster.

Toptopskat

Toptopskatten er det højeste marginalskatteniveau, og gælder kun for meget høje indkomster. Skatten gælder fra 2026. Den lægges oven på topskatten og betales kun af den del af indkomsten, der overstiger toptopskattegrænsen.

Formålet med de forskellige skatteniveauer er at skabe en progressiv beskatning, hvor skatteprocenten stiger med indkomsten. Du betaler derfor aldrig den højeste sats af hele din løn — kun af den del, der ligger over de respektive grænser.